Hvor langt er vi i processen?
Arbejdsgruppen bag Havhuset har over en længere periode været i dialog med lokale foreninger og institutioner og bl.a. Beder, Malling og Ajstrup Fællesråd for at indsamle viden om ønsker og behov i forhold til aktiviteter ved stranden. Projektet er baseret på en bred række af interessetilkendegivelser og har en stor følgegruppe.
Takket være Lokale og Anlægsfondens kampagne ’Strandlivets Rum og Rammer’, som vi er udvalgt til at være med i, er vi ved at være langt med udviklingen af skitser til huset.
Næste skridt bliver at genoptage den dialog, vi har med Kystdirektoratet og Naturstyrelsen, og at søge tilladelse derfra. Senere skal der udfærdiges en byggeansøgning til kommunen, og der bliver i den forbindelse en høringsrunde.
Samtidig er vi i fuld gang med at skrive vedtægter til den selvejende institution Havhuset.